BANELÆGNING ved Karruselløb/Træningsløb ( 11/6 2009)

Karruselløb er træningsløb, hvor orienteringsudfordringerne i skoven er det væsentlige og kvalitetsmæssig mindst er på højde med konkurrenceløbene. Man må også forvente, at løberne er konstruktive og fx af egen drift vælger de sværeste vejvalg, undgår samløb, ser stort på spidse vinkler, startintervaller, om ønsket selv tager tid osv.

Karruselløb/træningsløb tilbyder baner af alle sværhedsgrader svarende til DOFs kategorisering:
Banelæggeropgaven består i, at postplaceringerne på kvalificeret måde skal kunne dække alle fire sværhedsgrader og de seks banelængder.

I DOFs reglement er beskrevet sværhedsgradskravene:
Eksempler på begynder-, let- og mellemsvær baner udsendes.

Begynderbane: 2-3 km. Delstrækkene imellem posterne skal følge vej eller sti. Kan dette ikke opfyldes, så skal det markeres på masterkortet og være snitslet i terrænet. Et delstræk må højest indeholde ét vejvalg og fra 1 til 3 orienteringsmomenter. Alle væsentlige retningsskift skal ske ved posterne. Posterne placeres på sti og vej. Posterne skal være synlige på afstand og placeres, så de naturligt leder deltagerne i den rigtige retning ved fraløbet.

Let bane: 3-4 km. Delstrækkene imellem posterne bør indeholde 1 til 2 vejvalg, hvoraf mindst et skal følge vej eller god sti. Dette skal uden videre kunne ses og følges af den urutinerede deltager.
Posterne placeres synlige fra sti og vej. Posterne skal være afgrænsede af tydelige opfang både før og efter posten.

Mellemsvær bane: 4-5 km. Delstrækkene skal indeholde flere vejvalg, hvoraf mindst ét skal følge genkendelige ledelinier i terrænet. Dette bør ikke være det hurtigste.
Posterne placeres på eller ved tydelige terrængenstande med mindre opfang før og tydelige opfang bag posterne. Fra sidste sikre liniære udgangspunkt må der højest være et kort stræk til posten.

Svær baner: Kort 4-5 km, Mellem 6-7 km og Lang 8-10 km. (hvis skoven er stor nok) Delstrækkene skal så vidt muligt bryde terrænets ledelinier og give anledning til flere forskellige vejvalg. De orienteringstekniske letteste vejvalg må ikke være de hurtigste.
Banen skal stille krav om deltagernes brug af flere orienteringsteknikker.
Posterne skal placeres uden eller før opfang på en sådan måde, at banebilledet bliver varieret.

I DOFs reglement for konkurrenceløb står der endvidere: "at baneforløbet og postplaceringerne tilrettelægges, således at risikoen for modløb, slump og tilfældigheder elimineres eller minimeres, og således at principperne om naturvenlig banelægning overholdes".

Det er naturligvis vigtigt, at alle løbere får en god oplevelse, men især er det vigtigt for børn, unge og nybegyndere, så de tør prøve igen.

Selve banelægningen.
Det er strækket mellem posterne og ikke som udgangspunkt postplaceringen, der er afgørende for, hvilken sværhedsgrad banen har. Kommer man til en post fra den ene side er postplaceringen måske "let" og fra den anden side "svær". Det betyder, at banelæggeren ved fornuftige kombinationer af posterne i stor udstrækning kan udnytte postanbringelserne optimalt.
Selv om banelæggeren selvfølgelig ikke skal hænge flere poster ud end nødvendigt, så må der ikke slækkes på kvaliteten.!!

Erfaringerne viser, at starter banelæggeren med at lave en begynderbane og en lang svær bane, så er karruselløbets/træningsløbets grundlag lagt. Et vist antal flere postanbringelser er afgjort nødvendig.
De 3 svære bane kan naturligvis afhængig af længden benytte de samme poster, men gerne med delstræksvariationer, så samløb ikke frister. Den mellemsvære bane kan muligvis kombineres med lettere stræk fra svære baner og svære stræk fra let bane. Brug fantasien og kreativiteten kvalificeret.

En o-løbsbane vinder ved variation.
Brug
- forskellige postanbringelsessteder (liniære, punkt, flade kurver)
- 1-2 langstræk og ellers korte og lidt længere delstræk
- retningsskift og gerne flere efter hinanden
- variation mellem vejvalgsstræk, grovorientering, finorientering
- alle skovens terræntyper i form af tætheder, højdeforskelle, stitæthed osv.
- flere vejvalgsmuligheder mellem posterne, således at det svære valg giver en tidsgevinst
- placering af sidste post kort før målet, så der er orientering lige til det sidste.
Brug ikke
- på svære baner postplaceringer lige efter et opfang - en hyppig fejl
- bingoposter der er en diffus postanbringelse, som kun kan findes ved tilfældighed f.x. i tætheder
- slumpposter som kun kan findes ved brug af nøjagtig kompaskurs. Man skal ved hjælp af kortet kunne orientere sig indenfor synsafstand af postskærmen eller terrængenstanden
- tilfældige overgange over trafikeret vej. Anbring post umiddelbart før et passende overgangssted - ikke efter.
Postanbringelser:
Ud over det foranstående og præcist anbragte postskærmene, så vær opmærksom på:
- at når løberen har fundet terrængenstanden, så skal postskærmen være tydelig
- at kun i åbne områder må postskærmen anbringes i en grøft eller et hul - ellers på kanten.
- at postskærmen normalt ikke må kunne ses før terrængenstanden. Hyppig fejl.
- at det er i orden at anbringe postskærmen bag ved eksempelvis en punkthøj eller sten, så det er terrængenstanden man ser før posten.
- at man på begynder- og let bane anbringer posten et par meter inde på den vej/sti, som løberen skal følge. En lille håndsrækning.
- at der i vildtlommerne ikke anbringes poster. Kun løb på skovveje gennem vildtlommer.
Se vildtlommekort i banelæggermappen.

Læs mere om banelægning på DOFs hjemmeside www.dk.orienteering.org/ under "forbundet" og her "vejledning" og "banelæggerkonkurrencen" (særligt 2007-vejl.)

Træningsudvalget. palle.breuning@mail.dk